Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat af forvaltning af midler efter § 2, stk. 1, nr. 1, tilskrives efter l § 6 d, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Resultatet fra investeringspuljer tilskrives efter § 6 d, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt bekendtgørelse om puljeinvestering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved hvert puljevalg og månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive puljer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Ved udbetaling, overflytning til andet pengeinstitut eller omlægning til en LD-aldersopsparing opgøres den enkelte lønmodtagers tilgodehavende indestående med tilskrivning af den enkeltes andel af fondens resultat på tidspunktet for udbetaling, overflytning eller omlægning.
Stk. 4 Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for tilskrivningen af fondens resultat samt resultaterne i investeringspuljer til de enkelte lønmodtageres konti, herunder for opgørelse af afkast, omkostninger og skat for hver enkelt lønmodtager. Retningslinjerne skal være godkendt af fondens bestyrelse.
Stk. 5 Der udarbejdes skriftlige retningslinjer for fastsættelse af gebyrer mv., som pålignes den enkelte lønmodtager til dækning af fondens administrationsomkostninger. Retningslinjerne skal være godkendt af fondens bestyrelse.