Afgørelser truffet af Vejdirektoratet i forbindelse med varetagelse af de i § 16 nævnte opgaver kan indbringes for transportministeren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Klage over pålæg af byggelinjer eller nedlæggelse af forbud i henhold til jernbaneloven §§ 34 og 36, skal ske senest 4 uger efter, at meddelelsen er kommet frem til den pågældende, jf. jernbaneloven § 113, stk. 1.
Stk. 3 Afgørelser, som Vejdirektoratet træffer i henhold til §§ 33 og 37 i jernbaneloven, kan ikke påklages til transportministeren. Afgørelserne kan påklages til de ekspropriations- og taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jernbaneloven § 33, stk. 2, og § 37, stk. 4.