Bekendtgørelse om vejmyndighedens fjernelse og afhændelse af køretøjer § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2142 af 21. december 2020

Underretning af rettighedshavere mv.
§ 5

Den kommunale vejmyndighed skal undersøge, om der i bilbogen er tinglyst ejendomsforbehold, panterettigheder eller retsforfølgning vedrørende det indbragte køretøj.

Stk. 2 Bliver den kommunale vejmyndighed herved eller på anden måde bekendt med, at et indbragt køretøj er behæftet med ejendomsforbehold, panterettigheder eller retsforfølgning, underrettes rettighedshaverne om den stedfundne indbringelse. Underretningen skal indeholde oplysning om tidspunktet for indbringelsen og om opbevaringsstedet. Underretningen skal tillige indeholde meddelelse om, at køretøjet vil blive solgt ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, hvis det ikke afhentes af ejeren inden den frist, der er fastsat efter § 4, stk. 3.

Stk. 3 Er køretøjet udenlandsk registreret, må salg ikke finde sted, før SKAT er underrettet og har fået lejlighed til at varetage sine interesser, f.eks. ved overtagelse af køretøjet.