Ved national vejtransport af mineralolieprodukter hørende til klasse 3, UN-nummer 1202, 1203 og 1223, og gasser hørende til klasse 2 i forbindelse med levering til to eller flere modtagere og indsamling af tilsvarende returgods fra to eller flere af disse kan transportdokument udelades, hvis anden medbragt dokumentation indeholder oplysninger om UN-nummer, stofnavn og klasse.
Stk. 2 Når der i henhold til særlige bestemmelser eller tillægsbestemmelser i ADR skal anføres oplysninger i transportdokumentet, skal disse i de i stk. 1 nævnte tilfælde i stedet fremgå af anden dokumentation, der følger den transporterende enhed.
Stk. 3 Hvis undtagelsesbestemmelsen i underafsnit 1.1.3.6 i ADR anvendes, kan transportdokument i de i stk. 1 nævnte tilfælde kun udelades, hvis oplysninger om UN-nummer, stofnavn og klasse, og den maksimale samlede mængde farligt gods i hver transportkategori fremgår af anden dokumentation, der følger den transporterende enhed.