Kapitel 2 Primær brugeradgang til BBR
Kommunalbestyrelsen er primærbruger af BBR-systemet, jf. bekendtgørelse om finansiering af bygnings- og boligregistret og bemyndigelse til Kommune Holding A/S, og har dermed adgang til enkelt- eller masseopslag i BBR-data for hele landet i forbindelse med løsningen af egne offentlige forvaltningsopgaver.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan offentliggøre BBR-data for eget geografisk område på egne hjemmesider til brug for enkeltopslag.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen må benytte BBR-data for eget geografisk område med henblik på løsningen af specifikke opgaver, herunder til brug for underleverandører. Disse data må ikke videregives, men kan offentliggøres til sagens parter som en del af sagens behandling.
Med henblik på løsning af offentlige forvaltningsopgaver kan Erhvervs- og Byggestyrelsen tildele øvrige primære brugere, herunder andre offentlige myndigheder, adgang til data i hele eller dele af BBR-systemet, jf. bekendtgørelse om finansiering af bygnings- og boligregistret og bemyndigelse til Kommune Holding A/S. Disse data må ikke videregives, men kan offentliggøres til sagens parter som en del af sagens behandling fx i form af en vurderingsmeddelelse.
Stk. 2 Adgangen til aktuelle BBR-data sker ved enkeltopslag i eller udtræk fra en browserløsning, jf. dog § 3.