Bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og øvrige ejendomsdata (OIS-Bekendtgørelsen) § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 195 af 7. marts 2008,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2010

§ 2

Data fra BBR videregives gennem Den Offentlige Informationsserver (OIS) som opslag på den enkelte ejendom enten alene eller sammenstillet med andre oplysninger om fast ejendom eller stedbestemte oplysninger.

Stk. 2 Data fra BBR kan efter aftale med EBST videregives udenom OIS, fx via webservices.

Stk. 3 Data fra BBR videregives til rekvirenter gennem OIS i form af masse­udtræk enten alene eller sammenstillet med andre oplysninger om fast ejendom eller sted­bestemte oplysninger.

Stk. 4 Ved rekvirenter forstås i denne bekendtgørelse slutbrugere af data købt gen­nem distributørordningen, jf. kapitel 3.