Visitation af en persons tøj kan foretages ved anvendelse af scanningsudstyr eller andet sikkerhedsudstyr. Visitation kan endvidere foretages ved, at personen opfordres til at aflægge overtøj, herunder fodtøj, og til at fremvise effekter, som personen har i lommer mv., og ved, at det ved klappen eller beføling uden på tøjet undersøges, om personen har genstande gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet.
Stk. 2 Undersøgelse af en persons medbragte effekter kan foretages ved anvendelse af scanningsudstyr eller andet sikkerhedsudstyr og ved, at personen opfordres til at fremvise, åbne og tømme effekter med henblik på eftersyn af indhold.