Ejere af ejendomme, der er omfattet af ligningslovens § 14 G, skal føre en særskilt konto, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 På debetsiden skal angives
-
1) de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige vedligeholdelse,
-
2) de beløb, der anvendes til ejendommens lejeretlige forbedring, og
-
3) de beløb fra tidligere års lejeretlige forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jf. ligningslovens § 14 G, stk. 5, 3. pkt., og de beløb, der kommer til efterbeskatning efter ligningslovens § 14 G, stk. 5.
Stk. 3 På kreditsiden skal angives
-
1) de udgifter til lejeretlig vedligeholdelse og/eller lejeretlig forbedring af ejendommen, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 59 i lov om boligforhold, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales fra kontoen efter § 122 i lov om leje eller § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje,
-
2) de lejeretlige forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 59 i lov om boligforhold, eller af beløb, der udbetales fra kontoen efter § 122 i lov om leje eller § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, og
-
3) de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.