Samtidig med afgivelse af oplysning i henhold til §§ 2, 3, 5, 7, 8 eller 9 kan den erhvervsdrivende give forbrugeren en blanket, som denne kan anvende, hvis aftalen fortrydes. Blanketten skal angive navn og adresse på den, til hvem meddelelsen skal sendes. Eksempel på denne blanket er optrykt som bilag 9 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Hvis blanketten er en del af den formular eller det dokument, som indeholder oplysninger om fortrydelsesretten, skal den kunne afrives eller fraklippes den øvrige del af formularen eller dokumentet.
Stk. 3 Hvis den erhvervsdrivende ikke giver forbrugeren den i stk. 1 nævnte blanket, skal navn og adresse på den, til hvem meddelelse skal sendes, fremgå af det dokument, som indeholder oplysning om fortrydelsesretten.