Når pågældende vil gøre fordring på ydelser efter nærværende afsnit, må han snarest muligt efter lidelsens opståen, for så vidt lidelsens første påviselige optræden har fundet sted eller tilfældet er opstået efter denne lovs ikrafttræden, lade sig undersøge af en læge. Enhver, der vil gøre fordring på ydelse efter nærværende afsnit, må underkaste sig fornøden lægebehandling og er forpligtet til efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse, eventuelt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings læger, samt om fornødent indlæggelse til observation, ligesom han er forpligtet til efter tilsigelse at give møde for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne nødvendige rejseudgifter betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Efterkommer han ikke foranstående krav, eller modarbejder han sin helbredelse ved tilsidesættelse af de givne forskrifter, fortaber han efter omstændighederne helt eller delvis sin ret til erstatning.
Stk. 2 På samme måde kan de efterladte fortabe deres krav, såfremt de modsætter sig foretagelsen af en af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begæret obduktionsforretning.