Besættelsestidsloven § 37

Denne konsoliderede version af besættelsestidsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Lov nr. 475 af 1. oktober 1945,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013,
som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 og lov nr. 628 af 8. juni 2016

§ 37

Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

  • 1) som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller

  • 2) som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller

  • 3) som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller

  • 4) som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for bestemte befolkningsgrupper, eller

  • 5) som følge af deportation på grund af afstamning, eller

  • 6) som følge af sejlads for de allierede, jf. § 1 c, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 3-4.

Stk. 2 Når omstændighederne taler derfor, kan hædersgave efter reglerne i stk. 1, 3 og 4 tillægges danske statsborgere, der først har tilsluttet sig frihedsbevægelsen 5. maj 1945 eller senere.

Stk. 3 Til den invaliderede ydes et beløb af 800 kr. årligt livsvarigt. Retten til at oppebære en tillagt hædersgave påvirkes ikke af, at invaliditetens indvirkning på den pågældendes erhvervsevne senere formindskes således, at erhvervsevnen ikke længere er forringet med mindst halvdelen.

Stk. 4 Til hvert barn af en til hædersgave efter nærværende paragrafs stk. 1 og 2 berettiget person ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil barnets fyldte 18. år, for så vidt barnet er avlet inden den invaliderende begivenheds indtræden. Ved barn forstås - foruden ægtebarn - adoptivbarn og sådant stedbarn, over for hvilket der påhviler den invaliderede forsørgelsespligt, samt sådant uden for ægteskab født barn, for hvilket faderskabet er anerkendt eller retsligt fastslået.

Stk. 5 Dør en person, der har ret til hædersgave efter stk. 3, overgår retten til hædersgaven til den efterladte ægtefælle, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der tillægges andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten ydes som årlige beløb eller som beløb en gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.