Kapitel 6 Tvungen opsparing
Kriminalforsorgsområdet opsparer efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 1. pkt., 15 % af den indsattes vederlag for beskæftigelse, jf. kapitel 2-4, som indsættes på en spærret konto. For en indsat, der er udvisningsdømt, opspares som udgangspunkt yderligere 35 % af vederlaget, således at den samlede opsparing som udgangspunkt bliver 50 % af vederlaget for beskæftigelse.
Stk. 2 Det opsparede beløb forrentes med en sats svarende til diskontoen.
Kriminalforsorgsområdet kan efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 2. pkt., i det opsparede beløb på 15 %, jf. § 22, stk. 1. 1. pkt., løbende modregne udgifter, som den indsatte selv skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende hjemrejse, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne.
Stk. 2 De yderligere opsparede midler på 35 % for en udvisningsdømt, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., kan alene anvendes til dækning af hjemrejseudgifter, og kriminalforsorgsområdet kan derfor i de yderligere opsparede midler kun modregne udgifter, som den udvisningsdømte selv skal afholde i forbindelse med hjemrejsen.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse med modregning sikre,
-
1) at den indsatte skriftligt underrettes om, at kriminalforsorgsområdet agter at træffe afgørelse om modregning,
-
2) at den indsatte skriftligt underrettes om, at den pågældende har adgang til at udtale sig i sagen,
-
3) at der gøres notat om sagen,
-
4) at den indsatte underrettes om, at der er truffet afgørelse om modregning,
-
5) at den indsatte orienteres om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 26, stk. 1, og
-
6) at den indsatte får oplysning om, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. § 26, stk. 2.
Kriminalforsorgsområdet skal undlade at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen på 15 % af vederlaget, jf. § 22, stk. 1, 1. pkt., hvis det kan konstateres, at den tvungne opsparing åbenbart overstiger de samlede udgifter, som den indsatte vil skulle afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder eventuel efterfølgende hjemrejse.
Stk. 2 I det omfang kriminalforsorgsområdet kan konstatere, at den yderligere opsparing på 35 % af vederlaget for en indsat, der er udvisningsdømt, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt., åbenbart overstiger de samlede udgifter, som den pågældende vil skulle afholde i forbindelse med hjemrejse, skal kriminalforsorgsområdet tilsvarende undlade at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen.
Har en indsat et beløb stående på opsparingskontoen ved løsladelsen, skal beløbet udbetales ved løsladelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Har en indsat, der er udvisningsdømt, et beløb stående på opsparingskontoen ved løsladelsen, skal beløbet senest udbetales ved hjemrejsen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Vurderer politiet på tidspunktet for løsladelsen, at udsendelse af en udvisningsdømt umiddelbart anses for udsigtsløs, skal beløbet senest udbetales ved løsladelsen. Er en udvisningsdømt, hvis udsendelse ikke umiddelbart blev anset for udsigtsløs ved løsladelsen, ikke hjemrejst 18 måneder efter løsladelsen, skal beløbet senest udbetales på dette tidspunkt.
Afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet efter straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, 2. pkt., om modregning i det opsparede beløb, som overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 2 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 3 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.