En person, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt, kan beskæftigelsespligten opfyldes ved egen beskæftigelse, som kan udøves under kriminalforsorgsområdets tilsyn.
Stk. 2 En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan efter § 38, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.
Stk. 3 En dømt, der er anbragt i et arresthus, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 38, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven. Pågældende skal dog tilbydes beskæftigelse.
Stk. 4 Det er en betingelse for at opretholde en tilladelse til eget indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, at den indsatte eller dømte betaler for opholdet efter reglerne herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1 og 2, og bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner.