Ud over de i §§ 16-18 nævnte reaktioner kan kriminalforsorgsområdet ved længerevarende beskæftigelsesvægring udelukke en person, der har beskæftigelsespligt efter § 1, fra fællesskab, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2 Tilsvarende kan indsatte udelukkes fra fællesskab i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, f.eks. ved aktioner mod beskæftigelsen eller i situationer, hvor personer, der har beskæftigelsespligt, kollektivt tilsidesætter beskæftigelsespligten.