Arbejdspenge og sygevederlag udbetales ugevis bagud.
Stk. 2 Til personer, der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, udbetales ved indsættelsen et forskudsbeløb, jf. § 31, til køb af nydelsesmidler m.v.
Stk. 3 Til varetægtsarrestanter kan der ved indsættelsen udbetales et mindre forskudsbeløb.
Stk. 4 Udbetalte forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de fire efterfølgende udbetalinger af arbejdspenge til den indsatte.
Stk. 5 Uden den indsattes samtykke kan der ikke tilbageholdes mere end 50 % af arbejdspengene til dækning af forskudsbeløb. I forbindelse med sidste udbetaling inden løsladelse kan beløbet dog tilbageholdes til dækning af forskudsbeløb.