Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som på den beregnede løsladelsesdato har haft en opholdstid på mere end 60 dage, får udbetalt et løsladelsesbeløb, jf. § 31. Udvisningsdømte, der straks efter endt afsoning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne, eller som efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse, har dog ikke krav på løsladelsesbeløb.
Stk. 2 Opholdstiden beregnes fra den dato, hvor
-
1) den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777,
-
2) den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse,
-
3) dommen er afsagt, hvis den dømte varetægtsfængsles efter endelig dom, jf. dog stk. 3, eller
-
4) den dømte indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3 Er den dømte varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse.
Stk. 4 Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet.