Den, der er etableret i et andet EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv, og som midlertidigt og lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder i Danmark, skal udover de oplysninger, som er nævnt i § 8, oplyse sine klienter om
-
1) sin erhvervsmæssige titel, jf. § 11,
-
2) navnet og adressen på det offentlige register i hjemlandet, som den pågældende er optaget i, samt den pågældendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikation i dette register,
-
3) navnet og adressen på hjemlandets kompetente myndighed,
-
4) registreringsnummeret, hvis den pågældende driver momspligtig virksomhed i etableringslandet, og
-
5) eventuel erhvervsansvarsforsikringsaftale eller lignende, jf. § 10, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2 Er den pågældendes ydelse ikke dækket af en erhvervsansvarsforsikring, skal den pågældende oplyse modtageren af ydelsen herom.