Geodatastyrelsen behandler ansøgninger om beskikkelse hurtigst muligt.
Stk. 2 Geodatastyrelsen træffer afgørelse inden 3 måneder efter modtagelsen af en fuldt dokumenteret ansøgning. Begrundelsen for afgørelsen meddeles ansøgeren.
Stk. 3 Fristen kan forlænges med én måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Ansøgeren underrettes om grunden til forlængelsen og dens varighed inden udløbet af fristen efter stk. 2.
Stk. 4 Selvom Geodatastyrelsen ikke har meddelt ansøgeren afgørelsen inden udløbet af fristerne efter stk. 2 eller 3, kan ansøgningen ikke anses for imødekommet.
Stk. 5 Afslag på en ansøgning om beskikkelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. Dette gælder ligeledes, hvis afgørelsen ikke træffes inden tidsfristens udløb.