Biblioteksafgiftsloven § 4

Denne konsoliderede version af biblioteksafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

lov om biblioteksafgift

Lov nr. 354 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002,
som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017

§ 4

Afgiften til de berettigede efter §§ 2 og 3 for trykte bøger fordeles på grundlag af sidetal pr. titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal.

Stk. 2 For udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre udbetales der fuld afgift efter stk. 1 for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Stk. 3 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte trykte bøger og fysiske lydbøger og visse bidrag til disse ikke skal medføre afgift. Bekendtgørelse om biblioteksafgift