Biblioteksloven § 5

Denne konsoliderede version af biblioteksloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om biblioteksvirksomhed

Lov nr. 340 af 17. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2013,
som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj 2019

§ 5

Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2 Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over.