Bilag 10

Tilbage til: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor bus (kategori D)

  • Andre bilag

  • Bilag 1Indholdsfortegnelse
  • Bilag 20. INDLEDNING
  • Bilag 31. BUSSENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER
  • Bilag 42. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 53. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER
  • Bilag 64. TRAFIKANTADFÆRD
  • Bilag 75. VEJFORHOLD
  • Bilag 86. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED BUSSER, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING
  • Bilag 97. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 108. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN
  • Bilag 119. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG
  • Bilag 1210. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE

8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN

Formålet med undervisningen er at sikre, at eleven er i besiddelse af viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd, som beskrevet i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B.

Undervisningen har også til formål at sikre, at eleven har en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved høj hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og manglende brug af sikkerhedssele, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven forståelse for den særlige betydning for færdselssikkerheden og miljøet, som en hensynsfuld færdselsadfærd over for andre og en defensiv kørestil har.

8.1 Særlige risikoforhold mv.

Hovedmål

Eleven skal have viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende kørsel med bus med henblik på at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.

Delmål

8.1.1 Alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer, høj hastighed og manglende brug af sikkerhedssele

Repetition af delmålene i 8.1.1-8.1.4 i undervisningsplan for kategori B.

8.2 Egne holdninger og adfærd mv.

Hovedmål

Eleven skal have udviklet evne og vilje til at tage ansvar, tage nødvendige forholdsregler i trafikken og til at samarbejde med andre.

Eleven skal have opnået tilstrækkelig indsigt i betydningen af egen adfærd, egne holdninger og en defensiv færdselsadfærd for derved at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer.

Eleven skal kunne sammenfatte de indlærte kompetencer, der er nødvendige for at køre bil på en sikker og miljørigtig måde.

Delmål

8.2.1 Opmærksomhed, adfærd over for andre og egne kørselskompetencer

Repetition af delmålene i 8.2.1-8.2.3 i undervisningsplan for kategori B.