Kapitel 4 Fritagelse for boafgift
Afgørelser om fritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, for offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, som ikke er omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, træffes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2 Tilfalder arven, legatet eller forsikringen m.v. en institutions lokale afdeling, skal denne i henhold til sine vedtægter have samme almennyttige formål som hovedinstitutionen, og arven m.v. skal anvendes inden for dette formål. Hovedinstitutionen skal erklære at ville føre tilsyn hermed.
Stk. 3 Som følge af afgiftsfritagelse efter stk. 1 kan institutioner m.v. anmode told- og skatteforvaltningen om optagelse på den af told- og skatteforvaltningen udsendte oversigt over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12 eller efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.
Selv om en institution m.v. ikke er omfattet af § 14, stk. 1, kan skifteretten fritage for betaling af boafgifter, når institutionen er et statsligt eller kommunalt museum eller bibliotek, herunder et museum eller bibliotek på et universitet eller en højere læreanstalt, eller et museum, der er godkendt til at modtage statstilskud i henhold til lov om museer.
Stk. 2 Når arv eller legat til de i stk. 1 nævnte institutioner består af genstande, gælder bemyndigelsen kun, hvis institutionen erklærer, at genstandene indgår i institutionens samlinger.