Gaver givet før den 1. juli 1995, som giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten af for sin livstid eller for et tidsrum, skal ifølge boafgiftslovens § 49 afgiftsberigtiges med gaveafgift, når rente- eller brugsretten ophører.
Stk. 2 Ophører rente- eller brugsretten, medens giver lever, skal gaveanmeldelse indgives, og gaveafgiften betales, senest den 1. maj i året efter, at rente- eller brugsretten er ophørt.
Stk. 3 Ophører rente- eller brugsretten ved givers død, skal gaveanmeldelsen indgives, og gaveafgiften betales, senest den 1. maj i året efter dødsfaldet.