- Side 188 -
Det er værdien på udbetalingstidspunktet, der danner grundlaget for afgiftsberegningen, jf. BAL § 12, stk. 1. Hvis forsikringspolicen har forskellige udbetalingstidspunkter, bliver der tale om successive afgiftsberigtigelser, idet udbetalingstidspunktet i forhold til den enkelte forsikringsydelse er afgørende.
(...)
Ved opgørelsen af forsikringens værdi skal der tages hensyn til den skat, der hviler på ordningen efter reglerne i PBL, jf. BAL § 12, stk. 1. Hvis der således i kraft af dødsfaldet skal betales afgift efter PBL, fx ved en kapitalpension, skal forsikringens afgiftspligtige værdi reduceres med denne afgift.
- Side 190 -
...passiver ansættes til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. nærmere BAL § 12. Værdiansættelsen ved både boafgiftsberegning og ved gaveafgiftsberegning tager fortsat udgangspunkt i værdiansættelsescirkulæret, dvs. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Dets grundprincip er at finde det enkelte aktivs handelsværdi, dvs. dets »værdi i handel og vandel«.
- Side 226 -
...BAL § 12, som efter henvisningen i DSKL § 84 gælder ved opgørelse af dødsboer, dvs. også ved den materielle opgørelse, ikke blot ved den afgiftsretlige. Udgangspunktet er således ligesom efter værdiansættelsescirkulæret, at værdiansættelse skal ske til handelsværdi, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, som er omtalt tidligere i fremstillingen.
(...)
Den sikreste måde at fastslå handelsværdien på er at lade aktivet vurdere af en sagkyndig. Herved kan undgås diskussioner arvingerne imellem. Hertil kommer det væsentlige forhold, at en værdiansættelse foretaget af en sagkyndig, som udmeldes af skifteretten, er bindende for told- og skatteforvaltningen, jf. BAL § 12, stk. 2.
(...)
...anmodning om vurdering skal fremsættes over for boet inden 3 måneder efter modtagelse af boopgørelse. Ændrer told- og skatteforvaltningen værdiansættelsen uden vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at få udmeldt en vurderingsmand. Samme frist gælder for begæring om omvurdering efter DSL § 94.