Boafgiftsloven § 3a

Denne konsoliderede version af boafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dødsboer og gaver

Lov nr. 426 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 682 af 11. juni 2024

§ 3a

Arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, og arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 3. pkt. omfatter også arv fra en ægtefælle til en afdød regent eller afdød tidligere regent.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.