Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen kan med 3 måneders varsel opsige lejeaftalen, hvis lejeren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at ungdomsboliginstitutionen har fremsat skriftlig anmodning herom.
Stk. 2 Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.
Stk. 3 Socialministeren fastsætter til sikring af, at boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse skal ske.