Kapitel 11 1 Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge m.v.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
-
1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
-
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
-
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person,
-
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
-
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
-
7) udlændingelovens § 9 c når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
-
8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,
-
9) udlændingelovens § 9 c eller § 9 e efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
-
10) §§ 1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller
-
11) §§ 1 og 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2 Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.
Efter bestemmelserne i §§ 55, 56 og 66 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.
Stk. 2 Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit.
Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.
Stk. 2 Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.