Børnebortførelsesloven § 11

Denne konsoliderede version af børnebortførelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov nr. 793 af 27. november 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 11. august 2023,
som ændret ved lov nr. 1687 af 30. december 2024

§ 11

Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan nægtes, hvis:

  • 1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til familieretten er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen og barnet er faldet til i sine nye omgivelser,

  • 2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle,

  • 3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller

  • 4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.