Børneloven Kapitel 8

Denne konsoliderede version af børneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 460 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 227 af 15. februar 2022 og lov nr. 1687 af 30. december 2024

Kapitel 8 1 Forskellige bestemmelser og straf
§ 32a

Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.

Stk. 2 Afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.

Stk. 3 Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.

§ 33

Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne lov, herunder om personregisterførernes og Familieretshusets registrering af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, om Familieretshusets behandling af sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab, om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser. Bekendtgørelse om Familieretshusets behandling af sager om faderskab og medmoderskab Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab

Stk. 2 Blanketter til brug for registrering af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b og indgåelse af aftaler efter § 30 b skal være godkendt af Familieretshuset. Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at underskrifter på disse blanketter skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller på anden måde.

Stk. 3 Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal ligestilles med en anerkendelse for Familieretshuset.

§ 33a

Erklæring efter § 2, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, og anmodning om registrering af faderskab efter § 1 a skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 Anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten, anmodning om rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab eller medmoderskab efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og anmodning om anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter § 14 samt blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at erklæringen eller anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og 2. Myndigheden, jf. stk. 1 og 2, bestemmer, hvordan en erklæring eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4 Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæring eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage erklæringen eller anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 5 En digital erklæring eller anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.

§ 34

Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om fastsættelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab til børn. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2 Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om fastsættelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab til børn.

§ 35

Der kan efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter stk. 1 og 2 for overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.

Stk. 2 Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der forsætligt overtræder § 30 k.

Stk. 3 Der kan efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter stk. 1 og 2 for overtrædelse af §§ 30 j og 30 k.