Børneloven § 1a

Denne konsoliderede version af børneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 460 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020 og lov nr. 227 af 15. februar 2022

§ 1a

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion eller er blevet insemineret.

Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

  • 1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1 eller 3, uden at være separeret eller

  • 2) en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.