Børneloven § 30a

Denne konsoliderede version af børneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 460 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 227 af 15. februar 2022 og lov nr. 1687 af 30. december 2024

Godkendelse af en dansk altruistisk surrogataftale
§ 30a

Ved en dansk altruistisk surrogataftale forstås en aftale, ifølge hvilken en surrogatmor bosat i Danmark uden at modtage vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, føder et barn, med henblik på at et tiltænkt forældrepar sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren.

Stk. 2 En aftale efter stk. 1 skal godkendes af Familieretshuset, jf. § 30 b.

Stk. 3 Sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale behandles efter reglerne i dette kapitel, kapitel 1 b, 6 a og 7, § 7, stk. 2, og §§ 32 a og 34 og regler udstedt i medfør af § 33.