Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
-
1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,
-
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret,
-
3) moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt eller
-
4) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
-
1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,
-
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
-
3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.