I forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger, jf. § 6, undersøger Udbetaling Danmark via folkeregistret, om der ud over modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse.
Stk. 2 Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, skal Udbetaling Danmark bede modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, jf. lovens § 2, stk. 2. Medmindre modtageren afgiver sådanne oplysninger, at Udbetaling Danmark finder, at betingelsen om at være enlig forsørger er opfyldt, lægges det til grund, at modtageren ikke er enlig forsørger.