Stk. 2 Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.
Stk. 3 Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,
-
1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået efter gældende regler,
-
2) når kun en af barnets forældre lever,
-
3) når barnet adopteres af en enlig person,
-
4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension efter lov om social pension,
-
5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.
-
6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 5 Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager folkepension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.
Stk. 6 Det samlede beløb, der ydes en familie som særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes efter stk. 7. I tilfælde, hvor en familie ydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkelte børnetilskud.
Stk. 7 Nedsættelsen efter stk. 6 sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.
Stk. 8 Det særlige børnetilskud, jf. stk. 6, fastsættes hvert kvartal på grundlag af den opgjorte indtægt.
Stk. 9 Det særlige børnetilskud omregnes efter stk. 10, hvis de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.
Stk. 10 Omregning sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.
Stk. 11 Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler, der sikrer, at Udbetaling Danmark modtager oplysninger, herunder i elektronisk form, der har betydning for den årlige fastsættelse og omberegning af det særlige børnetilskud.