Brændstofforbrugsafgiftsloven § 1

Denne konsoliderede version af brændstofforbrugsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven)

Lov nr. 360 af 2. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021,
som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1796 af 28. december 2023, lov nr. 1489 af 10. december 2024 og lov nr. 1694 af 30. december 2024

Afgiftspligtige køretøjer
§ 1

I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er teksten til § 1, stk. 2, ved en fejl også indsat som en del af § 1, stk. 1.
Se § 1, nr. 2, i LOV nr. 1386 af 21/12 2009, hvor § 1, stk. 1, ophæves og erstattes af § 1, stk. 1 og 2.

§ 3, nr. 4, i LOV nr. 1338 af 19/12 2008 ændrer § 1, stk. 1, 2. pkt., men det er fordi den blev vedtaget før (men først sat i kraft efter) ovenstående ændringsbetemmelse, så vi har valgt at implementere ændringen i § 1, stk. 2.
Der svares afgift, herunder tillæg til statskassen efter denne lov, af følgende biler, hvis bilen skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer:

  • 1) Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.

  • 2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

Stk. 2 Der svares ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.

Stk. 3 Til og med den 31. december 2021 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender brændselsceller som drivmiddel.