Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fritagelse for afgifter efter stk. 1, 1. og 2. pkt. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om ophør af afgiftsfritagelsen efter stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan påklages til Ankestyrelsen. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter stk. 1, 3. pkt., kan påklages til Landsskatteretten.