Kapitel 4 Administrativ klageadgang
Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
-
1) Gennemlæsning af brevveksling med en nærtstående person efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4 og 5.
-
2) Tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6.
Stk. 2 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af denne frist.
Stk. 3 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.