Ansøgning om registrering af en brugsmodel indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen, som er registreringsmyndighed. Ansøgningen skal indeholde en angivelse af, hvad der ønskes beskyttet. For ansøgningen skal der betales et gebyr.
Stk. 2 I ansøgningen skal frembringelsen være så tydeligt beskrevet eller vist, at en fagmand på grundlag heraf kan udøve den.
Stk. 3 Vedrører ansøgningen en frembringelse af et produkt fremstillet ved en mikrobiologisk fremgangsmåde, skal ansøgningen i de tilfælde kun anses for tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt betingelserne i § 15, stk. 1 og 2, tillige er opfyldt.