Kapitel 2 1 Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Bruxelles I-forordningen
Anmodning om, at en udenlandsk retsafgørelse, som er omfattet af Bruxelles I-forordningen, skal fuldbyrdes, indgives til fogedretten. Anmodningen skal være skriftlig.
Stk. 2
Fuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse omfattet af Bruxelles I-forordningen sker med de ændringer, der følger af denne lov, efter retsplejelovens regler.
Stk. 3 Den person, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, kan efter forordningens artikel 41, stk. 2, og artikel 46 anmode om, at fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter stk. 2 afslås.
Stk. 4 Fogedrettens afgørelse efter stk. 3 om, hvorvidt fuldbyrdelse af en retsafgørelse skal afslås, træffes ved kendelse.
Fogedrettens afgørelse om, hvorvidt en fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter § 2, stk. 3, skal afslås, kan med de ændringer, der følger af denne lov, kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
Stk. 2 Landsrettens afgørelse kan med de ændringer, der følger af denne lov, og med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet kæres til Højesteret efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
Stk. 3 Den ret, hvortil afgørelsen kæres, giver parterne adgang til at udtale sig. Retten kan bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling.
En afgørelse om et borgerligt krav, der er truffet i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med retsforfølgning mod en person for en uagtsom lovovertrædelse, kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes her i landet, såfremt den pågældende person
-
1) hverken har bopæl eller er statsborger i afgørelsesstaten,
-
2) er udeblevet, efter at retten i afgørelsesstaten har bestemt, at den pågældende skal møde personligt, og
-
3) ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen.
Der kan ikke her i landet fastsættes eller fuldbyrdes forvandlingsstraf for en udenlandsk tvangsbøde. Det samme gælder med hensyn til afgørelser om afsoning af underholdsbidrag, der er pålagt i udlandet.
En fordringshaver, der helt eller delvis har haft fri proces i domsstaten eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, har fri proces eller er fritaget for at betale gebyrer og omkostninger i samme omfang under fuldbyrdelsessagen.
Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på
-
1) anmodninger om, at fuldbyrdelse af et officielt bekræftet dokument eller et retsforlig skal afslås efter artikel 58 og 59 i Bruxelles I-forordningen, og
-
2) anmodninger om, at en udenlandsk retsafgørelse skal anerkendes efter artikel 36, stk. 2, i Bruxelles I-forordningen.