Kapitel 4 Afgivelse af bud. Budjournal
Bud afgives på tilbudsblanketten med angivelse af budgivers navn, adresse, den tilbudte pris og overtagelsesdato samt eventuelle yderligere oplysninger, som skal gives ifølge tilbudsblanketten.
Stk. 2 Buddet skal afleveres eller sendes til formidleren på den måde, som er angivet i tilbudsblanketten, jf. § 16. Buddet skal være nået frem til formidleren inden udløbet af den fastsatte frist.
Når formidleren har åbnet buddene, jf. § 18, indfører formidleren alle rettidigt indkomne bud i en budjournal. Sælger har ret til at overvære åbningen af buddene.
Stk. 2 I budjournalen indføres hver enkelt budgivers navn og adresse, tidspunktet for modtagelsen af buddet, den tilbudte kontantpris, det tilbudte overtagelsestidspunkt og eventuelle andre relevante oplysninger med betydning for buddet. Tilbagekaldelse af bud skal ligeledes indføres i budjournalen.
Stk. 3 Formidleren skal underskrive budjournalen, eventuelt med digital signatur. Formidleren indestår derved for rigtigheden af oplysningerne i budjournalen.
Formidleren giver sælger kopi af budjournalen og af alle indkomne bud og orienterer sælger nærmere om de indkomne bud.