Tilbudsblanketten skal indeholde oplysning om fremgangsmåden ved afgivelse af bud. Uanset om fremgangsmåden i stk. 2 eller 3 vælges, skal formidleren drage omsorg for, at ingen, ej heller formidleren, har adgang til oplysninger om indholdet af buddene i budperioden, jf. § 8.
Stk. 2 Af tilbudsblanketten skal det fremgå, at den udfyldte og underskrevne tilbudsblanket, den underskrevne købsaftale og det underskrevne bilag om fortrydelsesret skal afleveres på formidlerens forretningssted eller sendes som postforsendelse hertil i en lukket kuvert, der er mærket ”bud” og med angivelse af den pågældende ejendoms adresse eller sagsnummer. Det skal fremgå, hvornår buddet senest skal være nået frem til formidlerens forretningssted.
Stk. 3 Uanset stk. 2 kan det i tilbudsblanketten bestemmes, at bud kan eller skal indgives på andre måder end anført i stk. 2, herunder ved anvendelse af elektroniske medier, forudsat at dette kan ske på betryggende vis. Det kan eksempelvis bestemmes, at bud kan eller skal indsendes pr. e-post med digital signatur til en særlig e-post adresse, som udelukkende er beregnet til indsendelse af bud på den pågældende ejendom. Det skal fremgå, hvornår buddet senest skal være nået frem på den fastsatte måde.