Har sælger valgt ikke at gøre brug af de indkomne bud, eller har den valgte køber udnyttet sin fortrydelsesret, er budrunden afsluttet uden salg.
Stk. 2 Sælger kan herefter gå i forhandling med en eller flere interesserede købere, herunder også en eller flere af de tidligere budgivere, efter eget valg.
Stk. 3 Vælger sælger at starte en ny budrunde, skal processen starte forfra. Der skal herefter indgås ny aftale mellem sælgeren og formidleren herom. Der skal endvidere udarbejdes nyt udbudsmateriale, og budgivningen m.v. skal starte forfra i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Der skal herunder fastsættes en rimelig frist for afgivelse af bud, der giver nye budgivere tilstrækkelig tid til at få afklaret de forhold, der er nævnt i § 15, stk. 1.