Enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ.