Finansministeren foretager senest ved udgangen af første kvartal i det nye finansår på baggrund af de foreliggende regnskabstal for det foregående finansår en kontrol af, om de foreliggende regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige udgiftsloft for det foregående finansår.
Stk. 2 Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at de foreliggende regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår overstiger det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår, foretager finansministeren inden 30 dage en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det nye finansår på et samlet beløb svarende til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår og fastsætter en tilsvarende dispositionsbegrænsning, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Finansministeren kan, i det omfang den realiserede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår imødegås gennem andre foranstaltninger, træffe beslutning om ikke at foretage en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det nye finansår eller om at foretage en begrænset reduktion heraf. I det i 1. pkt. nævnte tilfælde fastsætter finansministeren en tilsvarende dispositionsbegrænsning.