Kapitel 3 Føreren af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring
Føreren skal have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og opfylde lovgivningens krav om chaufføruddannelsesbevis.
Stk. 2 Tilladelsesindehaveren har pligt til at sikre sig, at virksomhedens chauffører til stadighed opfylder lovgivningens krav i henhold til stk. 1.
Føreren må, udover at besvare enkelte spørgsmål vedrørende befordringen, ikke samtale med passagererne under kørslen.
Føreren skal så vidt muligt efter hver tur, dog mindst én gang om dagen efterse bussen for glemte genstande. Fundne sager skal, hvis de ikke umiddelbart kan udleveres til rette vedkommende, eventuelt gennem rutebilstationen eller virksomhedens kontor, snarest afleveres til politiet. Har tilladelsesindehaveren, eller den kørslen udføres for, et kontor for fundne sager, kan disse opbevares på kontoret i et tidsrum, der aftales med politiet.
Passagerer, som ikke vil efterkomme påbud eller anvisninger, kan bortvises af føreren, tilladelsesindehaveren, personale ansat hos denne eller den, kørslen udføres for. Det samme gælder passagerer, som ikke har eller vil anskaffe gyldig billet eller kort, samt passagerer, hvis opførsel er til væsentlig gene for andre passagerer.
Ved udførelse af anden kørsel end rutekørsel skal mindst 6 personer, føreren inklusive, deltage i kørselsarrangementet.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse ved kørselsarrangementer, hvor der deltager passagerer som er kørestolsbrugere.
Reglerne i §§ 22, 24 og 25 finder tillige anvendelse ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring med motorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og som benyttes til almindelig rutekørsel.
Stk. 2 Det i stk. 1 nævnte motorkøretøj skal opfylde de særlige krav til indretning, som er fastsat for taxier.
Stk. 3 Hvis det i stk. 1 nævnte køretøj tillige skal benyttes til taxikørsel, skal det endvidere opfylde de særlige krav, der gælder om udstyr for taxier.
Stk. 4 Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på busser indrettet til befordring af indtil 15 personer, føreren medregnet, der benyttes til både andre former for buskørsel end rutekørsel og taxikørsel, jf. bestemmelserne i lov om taxikørsel m.v.