I tilfælde af at indehaveren af en tilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, afgår ved døden, kommer under rekonstruktionsbehandling eller under konkursbehandling, kan Færdselsstyrelsen tillade, at dødsboet, skyldneren, der er under rekonstruktionsbehandling, eller konkursboet midlertidigt kan fortsætte virksomhedens drift i seks måneder fra dødsfaldet, rekonstruktionsbehandlingens indledning eller konkursdekretets afsigelse med henblik på afvikling, afhændelse, rekonstruktion eller lignende.
Stk. 2 Færdselsstyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1.