- Side 103 -
...teoretisk bedst kan karakteriseres som en obligatorisk forpligtelse, hvilket imidlertid næppe indebærer nogen realitetsforskel fra en tidligere retstilstand«. Dette synspunkt har fundet tilslutning, hos Pagh, som antager, at § 42 »sigter til den tingsretlige gyldighed – ikke den obligationsretlige gyldighed af servitutten«.1111. Jf. Pagh (2017), s. 176.