Bygningsreglementet Kapitel 16

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 5. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 2. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 7. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 7. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 6. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022, bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023 og bekendtgørelse nr. 855 af 26. juni 2024

Kapitel 16 Legepladser mv.
§ 358

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, der er offentligt tilgængelige, skal ske, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader.

Legepladsredskaber- og underlag
§ 359

Legepladsredskaber skal projekteres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 1176-1 Legepladsredskaber og -underlag - Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 2) DS/EN 1176-2 Legepladsredskaber og -underlag - Del 2: Gynger - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 3) DS/EN 1176-3 Legepladsredskaber og -underlag - Del 3: Rutsjebaner - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 4) DS/EN 1176-4 Legepladsredskaber og -underlag - Del 4: Svævebaner - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 5) DS/EN 1176-5 Legepladsredskaber og -underlag - Del 5: Karruseller - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 6) DS/EN 1176-6 Legepladsredskaber og -underlag - Del 6: Vipper - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 7) DS/EN 1176-7 Legepladsredskaber og -underlag - Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift.

  • 8) DS/EN 1176-10 Legepladsredskaber og -underlag - Del 10: Fuldstændigt lukkede legeredskaber - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 9) DS/EN 1176-11 Legepladsredskaber og -underlag - Del 11: Tredimensionelle klatrenet - Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 10) DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsunderlag - Bestemmelse af den kritiske faldhøjde.

Skateboardbaner, parkourredskaber, oppustelige legeredskaber og kunstige klatrevægge og motionsredskaber i det fri
§ 360

Skateboardbaner, parkourredskaber og frit tilgængelige multisportudstyr skal projekteres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 14974 + A1 Sportsudstyr - Faciliteter for brugere af rullesportsudstyr (f.eks. inlinere, rulleskøjter, skateboard, BMX-cykler) - Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 2) DS/EN 16899 Sport- og fritidsudstyr – Parkourredskaber – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

  • 3) DS/EN 15312 + A1 Frit tilgængeligt multisportsudstyr – Krav, herunder sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

§ 361

Oppustelige legeredskaber skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 14960-1 Oppustelige legeredskaber – Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

Stk. 2 Oppustelige hoppepuder skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 14960-2 Oppustelige legeredskaber – Del 2: Yderligere sikkerhedskrav til oppustelige hoppepuder beregnet til permanent installation.

§ 362

Kunstige klatrevægge skal projekteres og udføres i overensstemmelse med:

  • 1) DS/EN 12572-1 Kunstige klatrevægge - Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter.

  • 2) DS/EN 12572-2 Kunstige klatrevægge - Del 2: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til boulderstrukturer.

  • 3) DS/EN 12572-3 Kunstige klatrevægge - Del 3: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klatregreb.

§ 363

Udendørs motionsredskaber skal projekteres og udføres i overensstemmelse med DS/EN 16630 Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder.

§ 364

Motionsredskaber, der også anvendes som legepladsredskaber, skal projekteres, så redskabet og underlaget er egnede til den faktiske anvendelse.

§ 365

For legepladsredskaber og –underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, der ikke er omfattet af §§ 359-363, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 358.

Undtagelser
§ 366

§ 359 til § 364 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod personskader som beskrevet i § 358.

Drift, kontrol og vedligehold
§ 367

Drift, kontrol og vedligehold af offentligt tilgængelige legepladsredskaber og -underlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende, skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 358-365.