For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal funktionsafprøvning og kontrol for følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:
-
1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.
-
2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.
-
3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.
-
4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.
-
5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
-
6) Varslingsanlæg.
Stk. 2 Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3 Dette stykke er indsat med § 1, nr. 6, i ændringsbekendtgøresle nr. 1397 af 2. december 2024. § 1, nr. 6, indsætter stykket som stk. 2, men bygningsreglementets § 135 har allerede 2 stykker. Derfor har vi indsat denne ændring som stk. 3. Mindre ændringer i eksisterende brandtekniske installationer er undtaget fra stk. 1, såfremt der foreligger dokumentation for ændringen og en installatørerklæring om, at den brandtekniske installation efter ændringen er i overensstemmelse med retningslinjerne i projekteringsstandarden for den givne installation og fungerer efter hensigten. Akkrediteret kontrol af ændringen skal ske i forbindelse med installationens førstkommende løbende funktionsafprøvning, jf. § 141, stk. 3.