Ansøgeren udpeger den certificerede statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.
Stk. 2 For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.